Forestillinger

DE STUERENE

DE STUERENE
Mungo Park Koldings danmarkskrønike fik 5 stjerner i JyllandsPosten, som skrev: ”Fabulerende og drillende komedie tegner et vittigt billede af Dansk Folkeparti og dets modstandere”
mandag den 14. november 2016 kl. 19.30
Musikteatret

“Råb! Kaos! Uorden! Sådan husker jeg Fremskridtspartiets berygtede landsmøde i 1995. Enhver, der har lyst til at se det, kan gå ind på Danmarks Radios hjemmeside, hvor reportagen ligger i ”Bonanza”. Jeg har ikke selv haft behov for at gense mødet. Men sådan begyndte det hele. Historien om Dansk Folkeparti. Historien om kampen for indflydelse til gavn for Danmark”. Sådan skriver Pia Kjærsgaard i prologen til Mungo Park Koldings nye forestilling DE STUERENE.




Året er 1995. Forandringer er på vej, og store politiske sager præger landet. Globalisering, internationalisering og vigende landegrænser er den nye virkelighed. Samme år træder et nyt parti frem på den politiske scene – klar til kamp for de danske værdier. Som udbrydere af Fremskridtspartiet blev de hurtigt dømt ude, men i dag, to årtier senere, står de forrest i dansk politik. Drømmen om indflydelse gik i opfyldelse. Forelskelsen i Danmark blev gengældt.


Men skandalesagerne skurrer. Racismedomme og kontroversielle udtalelser har været og er DF’s faste følgesvend. Så fik Nyrup ret? Bliver Danmarks største borgerlige parti aldrig stuerent? Eller er den gamle kritik langt ude i skoven?


I DE STUERENE ser Mungo Park Kolding nærmere på de forandringer, der er sket mentalt og værdimæssigt siden 1995, hvor Danmark fik et nyt parti. Et parti som i 20 år har domineret den offentlige debats indhold og tone, velvidende, at fremtiden tilhører den, der tager mælet.

Medvirkende

Tine Gotthelf, Frank Thiel, Marie Nørgaard, Anne Vester Høyer og Carl-Christian Riestra

Instruktør Kasper Sejersen

Dramatiker Line Mørkeby, Jens Korse, Michael Schøt m.fl.

Scenografi Louise Beck

Foto Morten Fauerby


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere