Forestillinger

JULESANG & MESSINGKLANG

JULESANG & MESSINGKLANG
Efter populære BRUS & BOBLER nu med messing. Julen synges ind og 2018 rundes festligt af ved en smuk koncert med Den Jyske Operas Kor og Prinsens Musikkorps.
tirsdag den 18. december 2018 kl. 19.30
Musikteatret

OBS: PRISNEDSÆTTELSE!

Vi har regnet en ekstra gang på julekoncerten og valgt at ændre priskategori fra 2 til 1, svarende til en besparelse på 50 kr. på billetprisen. Den nye pris vil naturligvis også være gældende for allerede indleverede bestillingsskemaer.

Det er første gang Vejleegnens Teaterforening kan byde velkommen til Den Jyske Opera og Prinsens Musikkorps, som 14 år i træk har lavet fælles julekoncerter. Koncerterne dirigeres af Tecwyn Evans, som et fuldt hus i Vejle Musikteater allerede havde fornøjelsen af som dynamisk dirigent på La Traviata i sidste sæson. Fra maj 2018 er han ny musikchef på Den Jyske Opera.


Koncertprogrammet rummer især gamle og nye danske og engelske toner for både kor og messingblæsere. Det er en tradition, at der er mulighed for, at publikum kan synge med på julesalmer i selskab med det store operakor og det prægtigt klingende messingensemble.


Den Jyske Operas korarrangementer

Den Jyske Opera arbejder med et nyt initiativ og påtænker at invitere til lokale korworkshops med professionel korleder før nogle af forestillingerne. Hold øje med hjemmesiden og tilmeld dig nyhedsbrev, så du eller dit kor er sikker på at få besked.


Medvirkende

Den Jyske Operas kor og Prinsens Musikkorps


Dirigent Tecwyn Evans

Foto Den Jyske Opera


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere