Forestillinger

MARIA DE BUENOS AIRES

MARIA DE BUENOS AIRES
Kom med på en forførende og berusende rejse til Buenos Aires i en original blanding af opera og argentinsk tango instrueret af Den Jyske Operas nye chef Philipp Kochheim. Kurt Ravn er fortælleren.
onsdag den 3. april 2019 kl. 21.00
torsdag den 4. april 2019 kl. 21.00
Spinderihallerne

Onsdag var udsolgt to timer efter salgsstart, men der er stadig billetter torsdag.


TAPASTILBUD FRA SPINDERIHALLERNES CAFÉ

Fra kl. 19.00-20.30 tilbyder Spinderihallernes Café en tapasanretning til kr. 85,- pr. person. Forudbestilling anbefales.

Onsdag den 3. april, læs mere, bestil og betal her  

Torsdag den 4. april, læs mere, bestil og betal her


Forestillingen kombinerer forskellige dramatiske genrer, hvor skuespil, dans og sang i konstant skiftende konstellationer blandt de fire medvirkende vil kredse om temaerne kærlighed, sex og død i en hvirvelvind af følelser, antændt af Piazzollas udødelige tangomusik fremført af et 6-mands orkester.

Uropførelsen af MARIA DE BUENOS AIRES i 1968 var en øjeblikkelig succes. Tango-operaen eller ”operita” (en lille opera) som Piazzolla kaldte den, gjorde sit indtog på scenerne verden over. Den væsentligste grund til værkets lange levedygtighed er Piazzollas musik; den mere moderne tango nuevo, som skaber en unik atmosfære af melankoli og lidenskab.

En ensom aften i Buenos Aires. En gammel mand tænker tilbage på sit livs kærlighed, som han aldrig har kunnet glemme: María, som døde for lang tid siden. Hendes ånd viser sig nu for ham, og de gennemlever hendes barndom i slumkvartererne, favelaerne, hendes drømme, hendes liv i underverdenen og i lurvede bordeller. De mindes begge deres første møde i smug og de timer, de tilbragte sammen, da de dansede i en café, nogle få dage før María blev myrdet. Den gamle mand indser, at kærligheden til María først slutter, når han selv dør.


Opføres på spansk med dansk dialog.

Medvirkende

Yamil Borges, Kurt Ravn, Nicole Luketi, Markus Schneider


Komponist Astor Piazzolla

Tango-orkester Et samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium

Dirigent Johanna Motter

Instruktør Philipp Kochheim

Koreograf Sean Stephens

Scenograf og kostumedesigner Barbara Bloch

Foto Den Jyske Opera


Priskategori 2
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere