Forestillinger

KRIGEN HAR IKKE ET KVINDELIGT ANSIGT

KRIGEN HAR IKKE ET KVINDELIGT ANSIGT
Pia Rosenbaum og billedkunstneren Thomas Kolding har omdannet Nobelpris-vindende bog om de mange kvinder, som kæmpede på sovjetisk side under 2. verdenskrig, til scenen.
mandag den 30. september 2019 kl. 19.30
Scenen, Musikteatret

På en ø i midten af scenen ser vi en enlig skikkelse i et genkendeligt og pauvert køkkenunivers med sort/hvidt mønstret vinylgulv, sidde på en træstol ved et bord og bladrer i den bog hun netop har fået Nobelprisen i litteratur for… Svetlana Aleksijevitj: ”Man burde skrive en bog om krigen, som gav så megen kvalme, at bare tanken om at gå i krig ville byde alle imod. Selv generalerne skulle få kvalme…! 


Hun rejser sig og går væk fra bordet og ud mellem de tynde florlette gardiner. Gennem højttalere fyldes rummet af 17 kvinders stemmer, som fortæller hver deres historie om krigens rædsler under ’Den Store Fædrelandskrig’ i Rusland. 

I 1941 meldte ca. 1 million unge russiske kvinder sig til Den Røde Hær og kæmpede for fædrelandet på lige fod med mændene. Som snigskytter, sanitetssoldater, læger, piloter og partisaner. Oplevelserne, de overlevende kvinder bringer med hjem, er rystende og grusomme, men de fortier dem. Først 40 år efter krigens afslutning, fortæller kvinderne deres historier til journalisten Svetlana Aleksijevitj med eftertankens poesi og humor. 


Instruktør og skuespiller Pia Rosenbaum – på scenen som Svetlana Aleksijevitj – og scenograf Thomas Kolding har fulgt bogens dokumentariske koncept, nøgternt, usentimentalt og med rå humor. 


Arrangement på Vejle Bibliotek 

Litterær salon om Svetlana Aleksijevitj:

KRIGEN HAR IKKE ET KVINDELIGT ANSIGT

Mandag den 23. september 2019 kl. 19.00-21.00

Gratis entré. Tilmelding på vejlebib.dk

Medvirkende

Skuespillerstemmer Lisbet Dahl, Benedikte Hansen, Sonja Oppenhagen, Birgitte Raaberg, Bodil Sangill, Hanne Uldal, Merete Voldstedlund. Lisbeth Gajhede, Inge-Sofie Skovbo, Lotte Olsen, Anne-Lise Gabold, Birgit Sadolin, Marie-Louise Coninck, Malene Schwartz, Ulla Henningsen, Hanne Jørna og Lane Lind

Collage Thomas Kolding 


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere