Så nemt køber du

Så NEMT KØBER DU

ALLE kan når som helst købe billet til løssalgspris til én eller flere af TeaterVejles forestillinger her på hjemmesiden eller i Musikteatrets billetsalg.

Ved køb af billet til mindst 4 (pensionister 3) forestillinger i sæson 20/21 bliver du automatisk medlem og

  • sparer 60-90 kr. pr. billet i forhold til løssalgsprisen på TeaterVejles forestillinger i sæson 20/21
  • kan når som helst købe billet til medlemsspris til flere forestillinger
  • kan købe billet til VERDENSBALLETTEN den 2. august 2020 til særpris 299,- (normalpris 369,-)
  • sparer 75 kr. pr. billet på Den Jyske Operas Webber-musical SUNSET BOULEVARD (rabatlink tilsendes pr. mail)

Særprisen for børn, unge under 25 år og studerende (fra kun 75 kr. pr. billet) ligger 120-150 kr. under den almindelige løssalgspris og gælder også ved køb af billet til blot en enkelt forestilling. Også unge kan blive medlem og opnå øvrige medlemsfordele ved køb af mindst 3.
 

SÅDAN KØBER DU BILLETTER

PÅ TEATERVEJLE.DK
Vi anbefaler køb på nettet, hvor du kan se teatersalen og, bortset fra enkelte forestilinger med unummererede pladser, vælge præcis de pladser, du ønsker. Du betaler med det samme og printer selv billetterne. For hver forestilling er det nemt at vælge de ønskede pladser, lægge dem „i kurven“ og vælge din pris.

  • Vælger du løssalgspris, eller pris for unge under 25 år, kan du afslutte købet når som helst
  • Vælger du pris "medlem", kan du afslutte købet,  når du har valgt mindst 4 forestillinger
  • Vælger du pris "medlem over 60 år", kan du afslutte købet, når du har valgt mindst 3 forestillinger
  • Vælger du operapakkens "køb 4 betal 3"-priser, kan du afslutte købet, når SAMME ANTAL BILLETTER TIL ALLE 4 OPERAER er lagt i kurven

VIGTIGT: START MED AT LOGGE IND PÅ DIN PROFIL ELLER OPRET NY OG BRUG SAMME PROFIL HVER GANG.
Som medlem kan du ved at logge ind på din kundeprofil når som helst i løbet af sæsonen købe billet til medlemspris til én eller flere forestillinger. Scroll helt ned, hvis du vil læse om, hvordan det helt præcis fungerer.
 

BESTILLINGSSKEMA

Udfyld skemaet og send eller aflever det til Vejle Musikteater. Faktura sendes sammen med billetterne. Husk fakturanummer, hvis du betaler på netbank.
Hvis ønsket prisgruppe skulle være udsolgt, får du bedst mulige billetter i en billigere prisgruppe. Husk at kontrollere billetterne ved modtagelsen. Medlemsbilletter kan ombyttes uden gebyr indtil 14 dage efter levering.
 

Download bestillingsskema
 

VEJLE MUSIKTEATERS BILLETSALG
BEMÆRK, AT DER DE FØRSTE DAGE EFTER SALGSSTART PÅ GRUND AF TRAVLHED IKKE ER MULIGHED FOR AT KØBE I BILLETSALGET. 

Åbningstid mandag-fredag kl. 14-17. Telefon 79 43 20 30 mandag-fredag kl. 9-17. Desuden er billetsalget åbent en time før forestillingerne. Åbningstider i ferier: Se vejlemusikteater.dk.
NB! Hvis billetter købes andre steder må der forventes et bestillingsgebyr.

VIGTIGT: Hvis du både køber billetter online og af og til i Billetsalget, er det vigtigt, at du oplyser, at du allerede har købt tidligere og altid bruger samme navn og telefonnummer. Det er din sikkerhed for at få den bedst mulige pris.
 

Husk emailadresse og mobil
Oplys altid BÅDE mobiltelefon og E-mailadresse. Aflysninger som følge af sygdom KAN ske med kort varsel, og med mindre du aktivt har afkrydset, at du ønsker nyheder og tilbud, sender vi KUN sms og mail ved vigtige ændringer.


Grupperabat

20% på løssalgsprisen ved samlet køb af mindst 20 billetter til en forestilling. Kontakt Vejle Musikteaters billetsalg.
 

Ombytningsgebyr
Ombytning af billetter kan, mod et gebyr på 50 kr. pr. billet, ske indtil 10 dage før en forestilling.

Medlemskontingent
Er indregnet i billetpriserne.
  

Spillesteder
14 forestillinger finder sted i Jacob Gade Salen (JGS) og de resterende i Vejle Musikteater (M eller S). ”M” betyder, at publikum sidder i teatersalen. ”S” viser, at forestillingen forventes opført med publikum siddende på nummererede pladser på scenen. Hvis billetsalget overskrider, hvad scenen kan rumme, kan en forestilling flyttes, så publikum "flytter ned i salen“ - i øvrigt normalt med bevarelse af valgte pladser. 


Sådan fungerer det i praksis

Når du klikker på et køb billet-link styrer Billettens salgsportal alt det praktiske. Din profil (mail og login) holder styr på, hvor mange forestillinger, du har købt, men du skal selv vælge den rigtige pris, "når du lægger i kurven".


Et eksempel. Hvis du første gang "kun" køber 2 forestillinger, vil du ikke kunne afslutte købet til abonnementspriser. Her skal du vælge løssalgspris. Men hvis du så husker at logge ind på samme profil næste gang, du køber, så ved profilen, at du tidligere har købt to. Hvis du ved det nye køb når op på i alt 4 (pensionister 3), kan du denne gang vælge abonnementspris og afslutte købet.

Besparelsen på de første to går du glip af - derfor er det værd at overveje, om du allerede fra starten skal købe 3 eller 4.


BIlletsalg - Vejle Musikteater
Telefon 7943 2030
Mandag - fredag 14.00 - 17.00

Billet info
Mandag - fredag 9.00 - 17.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere