
VELKOMMEN TIL ET BRAG AF EN 50-ÅRS JUBILÆUMSSÆSON 26/27
Det her har vi set frem til. Endelig kan vi vise, hvad vi alle sammen kan glæde os til i 50-års jubilæumssæsonen 26/27. Mindst otte komedier. Et hav af dramaer. Fire familieforestillinger. Fire operaoplevelser, den ene gratis. Fire koncerter. Tre gange dans. 16 UngtTeaterVejle anbefaler – den ene en musical. Én krimi. Én spøgelseshistorie. Én ordløs.

ALLE JUBILÆUMSSÆSONENS 39 PROFESSIONELLE TURNETEATEROPLEVELSER ER NU PÅ HJEMMESIDEN – SE DEM NU PÅ TEATERVEJLE.DK
Det trykte sæsonprogram afleverer vi til DAO den 10. april i forventning om, at det rammer postkasserne hos de næsten 3.000 af jer, vi har adresser på, i løbet af en uges tid. Fra midt i april kan det også hentes på områdets biblioteker og kultursteder.
Vi ved godt, I er superdigitale og nu bruger fridagene på at trawle TEATERVEJLE.DK igennem forfra og bagfra. Men nyd nu bare det trykte også – som en lille luksus, der understreger vigtigheden og værdien af god scenekunst.
Rigtig god fornøjelse med jubilæumssæsonen – de første tre oplevelser er helt gratis, scroll ned og læs mere!
SALGSSTART PÅ TEATERVEJLE.DK MANDAG DEN 4. MAJ KL. 9.00
1,5 millioner kroner købte I teaterbilletter for den 5. maj 2025. Sådan set er resten af sæsonens billetsalg, andre 1,5 millioner, lige så vigtigt, men de store første salgsdage er et stærkt signal om oplevelsernes kvalitet og attraktivitet.
Er det svært at planlægge et helt år frem, så køb i første omgang billet til de oplevelser, I bare ikke vil gå glip af. Vælg mindst tre, så I automatisk bliver medlemmer og
– sparer 60-90 kr. pr. billet
– får de bedste pladser
– når som helst kan købe flere forestillinger til medlemspris
– ja, kommer i teatret!
Men altså først fra den 4. maj. Alle forestillinger vises nu, men køb billet-links bliver først aktive mandag den 4. maj kl. 9.00.
SÅ NEMT KØBER DU
Køb til løssalgspris til en forestilling eller to foregår som i enhver anden webshop. Det gør køb af mindst tre til medlemspris sådan set også, men hvis du lige vil have frisket op, præcis hvordan det fungerer, så klik her:
SÅ NEMT KØBER DU
SIDSTE CHANCE I DENNE SÆSON
”Meter i sekundet har vist sig både slidstærk og transformerbar. Først til filmlærredet, og nu til en underholdende feel good-forestilling med kant forløst af et skønt cast sekunderet af den herlige folkemusikkvartet. Det er ikke nemt at lave moderne komedie. Det lykkes her.” (IScene.dk)

Der er faktisk fem ledige billetter til Pernille Højmarks one-woman-show den 26. april og tre ledige til WEEPING MEN den 28. april, men ellers er Folketeatrets sceneudgave af filmhittet METER I SEKUNDET, baseret på Stine Pilgaards bestseller, sidste chance for en teatertur i denne sæson.
KOM OG SYNG MED
på ”Fortabt er jeg stadig” og alle Stine Pilgaards smukke tekster til velkendte melodier som ”Du fødtes på jord”, ”Kære linedanser”, ”Det dufter lysegrønt af græs” og mange andre. Folketeatret har sanghæfter med til os, men du kan allerede nu downloade det og se både det digitale forestillingsprogram og undervisningsmateriale på hjemmesiden.
700 har sikret sig en billet i Vejle. Til DE URØRLIGE i fjor blev der ligefrem brug for en ekstra forestilling. Det når vi nok ikke med dette års filmsucces, men mon ikke der bliver udsolgt?
METER I SEKUNDET er én af oplevelserne på TEATERKORT FOR UNGE | ![]() |
HER KOMMER DE TRE GRATIS OPLEVELSER!
Faktisk vil vi nævne to mere – som vi ikke selv har aktier i, men varmt anbefaler:
KONGELIG SOMMEROPERA, lørdag den 16. maj kl. 16.00 i Byparken i Vejle og
OPERA I PARKEN, lørdag den 20. juni kl. 15.00 i Musikhusparken i Aarhus
Det her bliver sjovt – og køb nu endelig de tre andre også, selv om det i denne sæson ikke er nødvendigt for at få én gratis:
Rossini har med Barberen i Sevilla skrevet en forrygende komedie om snyd og bedrag, frihedstrang og status. En fortælling om at turde stå på egne ben, gøre op med autoriteter og i det hele taget stole på kærligheden som en ledestjerne og ikke være bange for at lave lidt rav i den.
Sådan vil Den Jyske Opera også lave rav i den, når de rykker ud af teater- og koncertsalene og møder publikum. Lader os opleve dilemmaerne, dramaerne og alt det fantastiske, som opera kan og skal. Ud på gader og stræder, torve og pladser for at fortælle alle de store historier.
| Rossinis kærlige og kulrede komedie med fem sangere, en skuespiller og tre musikere. |
Arrangementet er støttet af Vejle Kommunes kulturpulje


Tag vennerne med, når SHAKES for sjette gang vælter Vejle og pumper Shakespeares berømte KING LEAR op med vanligt overdådige kostumer, aggressiv familiefejde og sexet inderlig 70’er-musik. | ![]() |
Arrangementet er støttet af Vejle Kommunes kulturpulje
GENERALFORSAMLING MED SANG & OPERAMAGI
Jakob Gade Salen, onsdag den 26. august 2026 kl. 19.30
Vi indkalder til generalforsamling i Vejleegnens Teaterforening. Alle interesserede er velkomne, og dagsordenen kan ses på teatervejle.dk. Medlemmer har stemmeret ved personligt fremmøde.
Efter generalforsamlingen bringer sopran Pernille Stolting-Madsen, baryton Morten Wang, pianist Niels Nørager og jazzsaxofonist Thomas Stolting os helt tæt på operaens store følelser, operettens flirtende skønsang og musicalens smægtende melodier. Trioen+1 inviterer publikum til at synge lidt med på noget af musikken.
| Sang & Operamagi er en klassisk trio, der leverer musik fra operaens, operettens og musicalens fortryllende og rørende univers. Trioen er til lejligheden udvidet med en jazzsaxofon. |
SKOLER/UDDANNELSESSTEDER
En teatertur er en god fælles oplevelse, og også i sæson 26/27 har TeaterVejle mange forestillinger på programmet, der egner sig i konkrete læringsforløb lige fra 0. klasse til ungdoms- og videregående uddannelser.
Til mange af dem er der udviklet undervisningsmateriale af høj kvalitet.
For de yngste vil vi fremhæve nyopsætningen af den fremragende teaterkoncert SIGURDS DANMARKSHISTORIE, FYRTØJET i en spektakulær nyopsætning, også for større børn, KENDER DU HENDE, om nogle af Danmarks oversete kvinder i kunst og videnskab og – ikke mindst – familieoperaen RINGEN.
Underviser du de ældste, så tag især et kig på IND I MØRKET, PIXIE, WAKE UP!, HYDRA – VENTER PÅ KRISEN, PRES og RØR MIG RØR MIG IKKE.
Billetpris for børn, ja for alle under 25 år og studerende fra 85 kr. til alle disse og langt de fleste øvrige forestillinger.
5.500 FØLGER OS PÅ FACEBOOK
Følg med i forestillingernes tilblivelse, læs foromtaler og anmeldelser, se trailere og billeder – det er godt at vide, hvad man glæder sig til. Vælg ”se først” og ”få notifikation”, ellers får du kun vist en brøkdel af opslagene.
Følg os på Facebook her
HVIS DU VIL VÆRE MED TIL AT SPREDE TEATERGLÆDEN . . .
. . . gør det en kæmpeforskel, hver gang du klikker på synes om, kommenterer, tagger et par venner, du vil friste til at tage med i teatret eller ligefrem deler opslagene. Jo mere interaktion et opslag får, jo flere bliver det vist til.
Rigtig god påske!
Med venlig hilsen og på gensyn i teatret
![]()
VEJLEEGNENS TEATERFORENING




