Forestillinger

Bang og Betty

Bang og Betty
Folketeatrets roste og Reumert-vindende drama om to store personligheder
fredag den 23. januar 2015 kl. 19.30
Musikteatret

Bang og Betty er en stor og smertefuld fortælling om det venskab og uvenskab, som knyttede Herman Bang og Betty Nansen sammen i over femten år. Om to mennesker, der stillede så store krav til kunsten og kærligheden, at kun disse to kunne rumme hinanden. Året er 1898. Det moderne gennembrud har sat gang i en rasende debat om kønsroller, kvindefrigørelse og homoseksualitet.

 

Herman Bang indfinder sig til prøvestart på Folketeatret for at iscenesætte sin veninde og yndlingselev, Betty Nansen i August Strindbergs skandale-drama Frøken Julie. Til Betty Nansens store fortrydelse skal den mandlige hovedrolle spilles af den unge og talentløse, men højest attraktive skuespiller, Fritz Boesen, til hvem Bang nærer en dyb og uindfriet kærlighed.

Spændingerne er voldsomme. Betty Nansens eget vaklende ægteskab, har skabt en hungrende kvinde, og det står hurtigt klart, at prøvearbejdet må vige for egoismen, kærligheden og begæret.

Situationen tilspidses, da den fremadstormende forfatterspire Johannes V. Jensen indfinder sig.

Alle er til fals, mens absinten tømmes i rå mængder. De unge kunstnere vogter og udnytter hinanden, mens Bang kæmper en ensom flerfrontskrig for sin ulykkelige kærlighed.

For sin præstation som Herman Bang modtog Ole Lemmeke teaterjournalisternes pris: Teaterpokalen samt Reumert-prisen 2013 i kategorien: Bedste
mandlige hovedrolle. Dramatikeren Jakob Weis fik Henri Nathansen legatet, og CPH-Culture kårede Bang og Betty som årets bedste danske skuespil.

Medvirkende
Ole Lemmeke, Karin Bang Heinemeir, Morten Hemmingsen, Thomas Jacob Clausen

Manuskript Jakob Weis
Instruktion Christoffer Berdal
Scenografi Nina Flagstad
Der foreligger skolemateriale til forestillingen

Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere