Forestillinger

Nolde

Nolde
Thy Teater – Emil Noldes ophold i Nordvestjylland
tirsdag den 22. november 2011 kl. 19.30
Musikteatret
Den tysk/slesvigske maler Emil Nolde opholdt sig i nogle uger i fiskerlejet Lild Strand i Nordvestjylland. I foråret 1901 kommer han nemlig til Danmark. Nolde vil dér ud, hvor elementerne råder - til det yderste nordvestlige af Danmark. Her indlogerer han sig alene på et værelse på strandfogedgården i fiskerlejet Lild Strand ved foden af Bulbjerg.
Han bliver fuldstændig betaget – nærmest besat af området omkring Lild Strand. Af havet, himlen, klitterne og fiskerne. Den karske og voldsomme, men simple livsform betager ham. Han lader sit hår og skæg vokse og ligner en vildmand ude mellem klitterne og de cyklamenrøde solnedgange.
Denne sommer sker der et vendepunkt i den unge Noldes liv og kunstneriske karriere: Han ansætter den unge strandfogeddatter på gården – hun skal stå model for ham. Han fatter sympati for hende, og bliver splittet mellem hende og sin nyligt udkårne Ada Vilstrup i København. Et kærlighedsdrama opstår...
Her befinder han sig nu i sit livs krise: Skal han være teknisk tegner eller kunstner? Skal han vælge kærligheden blandt simple mennesker i pagt med naturen – eller en borgerlig livsform med Ada?
Nolde beslutter sig under dette ophold, at han vil være kunstner og maler sig gennem sin krise. Han lader fantasien og sine indre dæmoner og syner smelte sammen med den barske natur og sætter hermed de første penselstrøg - i et nyt århundrede - til en ny tids ekspressiv kunst- og menneskeopfattelse.
Dette er omdrejningspunktet i stykket om Nolde i Lild Strand.
Forestillingen NOLDE rummer samme fortolkning af virkeligheden som Emil Noldes egne billeder: I én og samme poetiske, ekspressionistiske og humoristiske fremstilling.
Medvirkende
Fire skuespillere fra Thy Teaters ensemble.

Manuskript: Line Mørkeby
Idé og instruktion: Niels Vendius

Priskategori 3
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere