DÆMONER

Måske er det virkelig sådan, at det klassiske, monogame parforhold har svære betingelser, fordi det simpelthen ikke er attraktivt for markedet. Set fra markedets synspunkt, som altid domineres af kravet om vækst, er det trygge, rutineprægede parforhold uproduktivt. Uden det konstante krav om at gøre sig attraktiv for andres behov og at søge sine egne behov tilfredsstillet stagnerer væksten, og så mister markedet sin dominans. Og det må aldrig ske…

Det faste parforhold bygger i høj grad på forudsigelighed, nøjsomhed, harmoni, tillid, fornægtelse af driftstyrede behov, tilpasning, kompromis… Alle disse egenskaber virker hæmmende på købelysten, som jo netop dulmer angst og utryghed ved midlertidig tilfredsstillelse af de driftstyrede impulser.

Dæmonerne i stykket er ikke nye. Dæmonerne er lige så gamle som mennesket selv. Kampen for at komme overens med livets flygtighed, som Frank i tabet af sin mor gennemlever så voldsomt, er en velkendt dæmon. Balancen mellem dominans og underkastelse i seksualiteten er en dæmon, som mennesker har kæmpet med og mod i årtusinder, og konflikterne mellem begær og tryghed, individualitet og fællesskab, mindreværd og vold, sårbarhed og styrke har manifesteret sig i religionernes, myternes og kunstens dæmoner, som har hjemsøgt de menneskelige kulturer igennem alle tider.

Men i et markedsstyret samfund er der ikke plads til disse immaterielle dæmoner – der er kun plads til det enkelte individ og dets materielle behov, og så bliver vi selv til dæmoner. For os selv og for hinanden.