I den muntre SOMMER I TYROL klinger de kendte og elskede toner fra sange som Ja, ja, ja – nu kommer jeg og Man kan jo ikke gøre for at man har charme, mens der på gæstgivergården ”Den Hvide Hest” hersker en stemning af rent halløj på tyrolerhotellet. Overtjener Leopold har forelsket sig i værtinden Josepha, som er forelsket i undertøjsfabrikant Sülzheimer, som mest er forelsket i sig selv, indtil han møder den charmerende, læspende Clara.
Amorinerne flyver forvildede rundt over alpetoppene og vikler sig ind i en tvist mellem de konkurrerende fabrikanter Sülzheimer og Møller, om hvorvidt den nyopfundne undertøjsheldragt skal knappes forfra eller bagfra. Først da selveste Kejser Franz Joseph træder til, finder både knapper og kærlighed deres rette plads.
Instruktør Rolf Heim har bearbejdet med en kærlig hilsen til komedieserien Halløj på Badehotellet og en smule skæven til Erik Ballings elskede danske filmversion fra 1964.
Jesper Groth, Troels Malling, Karsten Jansfort, Marie Mondrup, Søren Hauch-Fausbøll, Clara Ellegaard Stegger, Meike Bahnsen, Niels Anders Manley, Morten Bo Koch, Kristoffer Sass og Maria Corydon
Instruktion og bearbejdelse Rolf Heim
Musik Ralph Benatzky
Libretto Erik Charell
Kapelmester Nikolaj Heyman
Musikere Tom Bilde og Henrik Silver
Foto Gudmund Thai
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |