Forestillinger

FRONTLØBERNE

FRONTLØBERNE
Tag stilling og kæmp imod klimaforandringerne, inden det er for sent, er det klare og direkte budskab i MÆRKVÆRK’s uforfalskede aktivistiske teaterstykke.
onsdag den 7. september 2022 kl. 19.30
Jacob Gade Salen, Musikteatret

OBS: Kun 100 billetter i salg til denne forestilling


"Vi var de første unge, der for alvor mærkede klimaforandringerne. Og de sidste, der kunne standse dem. Vi gjorde det til vores mission at være dem, der tog ansvaret på os."


I 1979 kom den første anerkendte klimarapport, der forudsagde nutidens og fremtidens globale temperaturstigninger og klimaudfordringer. Alle kunne have lyttet. Verdens ledere kunne have taget de nødvendige beslutninger. Alle kunne have lagt deres liv om. Det er 40 år siden.

I 2019 gik flere end 1,5 millioner skoleelever og studerende i strejke for klimaet. Der var 2.083 aktioner i 125 lande verden over. Den unge klimaaktivist Greta Thunberg var på alles læber, og hun krævede, at verdens ledere handlede, som var deres hus i brand. Alle verdens ledere lyttede. Verdens ledere kunne have taget de nødvendige beslutninger. Men vi venter stadig på handling. Fra politikerne. Fra andre magthavere. Fra dig. Og fra mig.


Frontløberne venter ikke længere. De giver fanden i pænheden og stiller sig heller ikke tilfredse med at vække til refleksion og debat. Frontløberne går linen ud og kalejdoskopisk til værks, når de med hørespil, lignelser og brandtale vil vække publikums indre aktivist. For de har erkendt, at prisen for håb er at handle. NU.


Anmeldelser

5-stjerner

"Forestillingens afslutning var det helt store højdepunkt, som jeg ikke vil spolere for jer her. Forestillingen byder derudover også på det bedste fra teaterverdenen med en interaktiv scenografi, masser af fantasifulde, kropslige fortolk- ninger af traditionelle "klimabilleder" samt en livlig og emotionsdreven dialog. – Herning Folkeblad


Det er uforfalsket aktivistisk teater. Her er ingen skjulte budskaber. De er helt fremme og bliver smidt lige i hovedet på publikum ... – Steen Blendstrup, POV International,

Medvirkende

Jacob Teglgaard og Anne Gry Henningsen 

Manuskript Alexandra Moltke Johansen + holdet 

Instruktør Petra Adlerberth-Wik 

Scenograf Siggi Óli Pálmason 

Lysdesigner Jari Matsi 

Lyd Jes Theede 

Alder fra 13 år + de voksne i deres liv 

Foto Per Morten Abrahamsen 


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere