Forestillinger

EN LILLE SMULE UBEHAG

EN LILLE SMULE UBEHAG
Autentisk kræftfortælling og samtidig et empatisk, varmt, rørende og rystende morsomt skuespil om... prostatakræft, sådan præsenterer Teatret Svalegangen sin anmelderroste forestilling.
tirsdag den 29. november 2022 kl. 19.30
Jacob Gade Salen, Musikteatret

Ja! EN LILLE SMULE UBEHAG er en fantastisk historie om noget helt igennem forfærdeligt. Den prisbelønnede amerikanske dramatiker Jeff Metcalf har skrevet et bemærkelsesværdigt humoristisk og følsomt drama om hans egen transformerende rejse igennem kræften.


"Frank, dine kolesteroltal er pæne, du har et stærkt hjerte, men dine PSA-tal er kritiske." Jeg sagde det ikke til nogen, ikke engang til min hustru igennem 20 år. Det er det dummeste øjeblik i min ægteskabelige karriere, og tro mig – dem har der været mange af.


I EN LILLE SMULE UBEHAG får en 55-årig professor konstateret den hyppigste cancerform blandt mænd. Skuespiller Holger Østergaard zapper ind i de følelsestilstande og karakterer, som Frank Fjordby møder på sin vej, da han med et bliver patientliggjort. Fra drænende bivirkninger, angstprovokerende venteværelser, til intime samtaler med læger, familien, døden og såmænd også Franks sammenbidte ringmuskel, der ikke vil åbne sig for videnskaben. Tag med på en gribende one man mission, der kanaliserer frygten og sårbarheden, men som også er belagt med et tykt lag komisk guld, der vækker håbet.


Skuespiller Holger Østergaard deltager i en after talk efter forestillingen.


Prostatakræftforeningen PROFAs plakatudstilling "DET, VI IKKE TALER OM" kan ses i forbindelse med forestillingen. 

Medvirkende

Holger Østergaard 

Tekst Jeff Metcalf 

Instruktion Per Smedegaard 

Oversættelse ABC Sprog 

Lyddesign Anton Bast 

Lysdesign Henrik Sloth 

Foto Morten Faurby 


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere