Forestillinger

KØBENHAVN

KØBENHAVN
Et skæbnesvangert møde mellem Bohr og Heisenberg i Det Kongelige Teaters intense kammerspil om venskab og videnskab, fysik og politik, ansvar og skyld. Mynster, Spottag og Arndt medvirker.
mandag den 9. januar 2023 kl. 19.30
Musikteatret

Under besættelsen, i efteråret 1941, opsøgte den tyske atomforsker og leder af nazisternes atomenergiprojekt Werner Heisenberg sin kollega og gamle ven Niels Bohr og dennes hustru Margrethe i København. Heisenberg og Bohr havde allerede i 1920’erne arbejdet tæt sammen i deres fælles forskning og i gensidig fascination.


Baseret på disse historiske begivenheder lader den store, britiske dramatiker Michael Frayn de tre mødes igen efter døden, med spørgsmålet: Hvad skete der den aften i 1941 hjemme hos Bohr? Hvorfor kom Heisenberg? Ville han lokke informationer ud af Bohr? Hvori bestod deres indviklede, nærmest far-søn-relation? Og er det overhovedet muligt at nærme sig sandheden om dette møde?


Den Reumertvindende instruktør Anja Behrens griber fat om Frayns eksistentielle drama om fysik og menneskelige ambitioner og lader alle disse uopklarede spørgsmål løbe som dramatisk motor i et fascinerende verdensdrama. For bag de tre afdøde i krigens ubarmhjertige skygge ligger detoneringen af atombomben.


Med uvurderlig sparring fra Niels Bohr Instituttet.


I anledning af 100-året for Nobelprisen i fysik til Niels Bohr og Videnskabsår22
2022 er 100-året for, at Niels Bohr modtog Nobelprisen i fysik for "sine fortjenester inden for undersøgelsen af atomernes struktur og den stråling, der udgår fra dem". Derudover er Niels Bohr Instituttet initiativtager til 2022 som nationalt videnskabsår, i forbindelse med FNs udnævnelse af året til "International Year of Basic Sciences for Development". 

Medvirkende

Karen-Lise Mynster, Jens Jørn Spottag og Mikkel Arndt  

Forfatter Michael Frayn 

Iscenesættelse Anja Behrens 

Scenografi og kostumedesign Steffen Aarfing 

Lysdesign Súni Joensen 

Oversættelse Troels II Munk 

Foto Det Kgl. Teater 


Priskategori 2
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere