Forestillinger

ZINKDRENGENE

ZINKDRENGENE
AKUT360s stifter og leder, Reumertvinderen Andreas Dawe har dramatiseret Svetlana Aleksijevitjs bog af samme navn. Råt og indtrængende teater for alle aldre.
tirsdag den 14. marts 2023 kl. 19.30
Scenen, Musikteatret

Bemærk to spændende arrangementer om denne forestilling i samarbejde med Vejle Bibliotek:

BOG OG TEATER

Mandag den 5. september kl. 19-21. Mød Andreas Dawe, Zinkdrengenes instruktør og Årets Dramatiker 2019
Gratis inspirationsaften, hvor vi også præsenterer sæsonens øvrige dramatiseringer. Læs mere og tilmeld dig her


Tirsdag den 14. marts kl. 17.00: Samtale og Tapas før forestilling. Læs mere og tilmeld dig her


ZINKDRENGENE – beretninger fra Afghanistankrigen 1979- 89, hvor der deltog en million sovjetiske soldater i en altødelæggende krig. Ca. 15.000 af dem blev sendt hjem igen i sorte, forseglede kister af zink, og op imod halvanden million afghanere mistede livet. Hvor den officielle udgave af krigens resultater primært er båret af beretninger om store sejre og ærefulde heltegerninger, giver den hviderussiske forfatter Svetlana Aleksijevitj, der i 2015 modtog Nobelprisen i litteratur, sovjetiske soldater, sygeplejersker, mødre og enker en stemme – og det er helt andre historier, de fortæller om krigen i Afghanistan; ubærlige og gribende vidnesbyrd om krigens sande væsen og dens konsekvenser for en hel generation.


Forestillingen henvender sig til både det modne og det unge publikum med interesse for stærke og naturalistiske historier, for krigens psykologi og konsekvenser.


Anmeldelse

5-stjerner

"Det er denne menneskeliggørelse af krigens omkostninger, der gør den velegnet til teater, ikke mindst hvis man er i besiddelse af skuespillere, der kan kunsten at skabe den nødvendige identifikation med de vekslende skikkelser i denne sorgens monologers stafet, så smerten forplanter sig til tilskuerrækkerne. Det har man på Husets Teater, hvor instruktøren Andreas Dawe, der også dygtigt har bearbejdet forlægget, har iscenesat med glimrende sans for naturalistisk intensitet." – Berlingske 

Medvirkende

Marina Bouras, Charlotte Munch, Brian Hjul- mann og Jesper Hyldegaard 

Bearbejdelse og instruktør Andreas Dawe 

Komponist Nini Julia Bang 

Scenograf Julie Forchhammer 

Lysdesign Mikkel Jensen 

Lyddesign Gregers Kjær 

Videodesign Julie Forchhammer og Mikkel Jensen 

Foto Henrik Ohsten Rasmussen 


Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere