Forestillinger

med SHAKES I SKYTTEHUSHAVEN

med SHAKES  I SKYTTEHUSHAVEN
Vejle Kommune og TeaterVejle inviterer til en dejlig sommeraften i selskab med SHAKES, som siden 2019 har spillet i vores dejlige Skyttehushave! De er i den grad blevet en publikumssucces, og flere og flere har gjort teaterfesten til en årlig tradition, hvor man med familie og venner drager afsted med madkurve og tæpper til en uhøjtidelig teateroplevelse. I år er det Shakespeares: STORMEN
torsdag den 10. august 2023 kl. 18.30
Skyttehushaven

SHAKES er et cyklende teater, som spiller i det åbne rum og tæt på publikum. 


På ladcykler, belæsset med outrerede parykker, genbrug-fashion kostumer, og alt for meget sminke, forføres publikum, med smukke ord, svedig dans, rå musik og masser af skønsang!


Stormen er Shakespeare på syre, en eventyrlig komedie, fyldt med visdom, grotesk humor og en masse forunderlige væsner. Herunder en troldmand, en nar, en luft-ånd og en vild og vanskabt træl ved navn Caliban, halvt menneske halvt monster, søn af en heks og Fanden selv. 


Stormen er en vild og overnaturlig historie om både besiddertrang, hævn og had, kærlighed og tilgivelse, men kan samtidig også være en allegori over europæisk kolonisering og kolonialistisk tyranni.


Alle er velkomne! Det er gratis! Der er kærlighed til alle!


Forestillingen støttes af Vejle Kommune og sendes på turné af Folketeatret. 

Medvirkende

Skuespillere Marie Dalsgaard, Anders Budde Christensen, Sophie Marie Jeppesen, Ari Alexander 

Instruktør Kristoffer Lundberg 

Scenograf Julie Forchhammer

Dramatiker Thomas Markmann 

Scenemester Mads Hilden 


Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere