KØB BILLET-LINK BLIVER AKTIVT MANDAG DEN 5. MAJ KL. 9.00
DANCING ON MY OWN er en intens danseforestilling, der trænger ind i kærlighedens komplicerede forviklinger og længslen efter at blive opslugt af øjeblikkets ekstase og fællesskab. Med musik af blandt andre den svenske superstjerne Robin Miriam (ROBYN), der er kendt for sine kraftfulde og medrivende ballader, bliver du draget ind i en verden af genkendelige øjeblikke og stærke følelser. Fra hjerteskærende hjertesorg og rungende ensomhed til begær og betagelse. Fra heftige skænderier til frie og nyforelskede nætter på dansegulvet.
På scenen møder vi seks karakterer, der alle kæmper med kærlighedens uundgåelige spil. Deres liv og følelser flettes tættere og tættere sammen, og til sidst står vi i et univers, hvor grænserne mellem kroppe og identiteter udviskes, og kærlighed, fællesskab og håb flyder over.
I DANCING ON MY OWN oplever vi gennem dansen og musikken, hvordan vi finder eufori og samhørighed, når vi lader de følelser, der er så overvældende, at de næsten ikke kan rummes, slippe fri og deler dem med hinanden. Når Holstebro Dansekompagni går på scenen, kan vi bare læne os tilbage og opleve!
Bemærk reducerede X-, A- og B-priser
Syv dansere fra Holstebro Dansekompagni
Producent Holstebro Teater og Dansekompagni
Komponist Robin Miriam Carlsson – ROBYN, Patrik Jens Berger, Klas Frans Åhlund, Alexander E Kronlund, Joakim Frans Åhlund, Johan Oscar Andreas Ekhe, Ulf Peter Lindström, Joseph Patrick Mount og Markus Erik Jägerstedt
Iscenesættelse Rikke Frigast Jakobsen, Mikkel Aleksander Tøttrup
Dramaturg Rikke Frigast Jakobsen
Lysdesigner Thora Eriksen
Koncept David Cornelius Price
Foto Chemnitz & Chemnitz
Aldersgruppe fra 13 år
Priskategori 1 |
Løssalg |
Børn & unge |