Forestillinger

WEEPING MEN

WEEPING MEN
Forestil dig at du sidder i en sauna med et finsk råbekor… Er det teater? Er det virkeligt? Det bliver en oplevelse udenfor kategori, når CuntsCollective inviterer os ind i saunateltet ved Tirsbæk Strand.
tirsdag den 28. april 2026 kl. 16.30
tirsdag den 28. april 2026 kl. 20.00
Tirsbæk Strand

Saunaen – et rum for afslapning, sundhed og socialt samvær…

I WEEPING MEN bruges saunaen til at skabe et højlydt, performativt ritual, der fremmer en omsorgsfuld, men også "usikker" atmosfære. WEEPING MEN er en performance, der opføres inde i en sauna og tilbyder et alternativt syn på en kollektiv renselse fra undertrykkende systemer, både i os selv, vores historie og i de samfund, vi lever i.

Værket udføres af medlemmer af råbekoret HUUTAJAT (Finland), et finsk mandskor, der ikke synger, men er kendt for deres utraditionelle tilgang til det vokale udtryk. Artisterne leverer rytmisk kompleksitet, der spænder fra ligefrem intensitet til skrøbelig sårbarhed. Publikum er med på denne rejse og engagerer sig i en kollektiv, afgiftende klagesang, så vi kan komme ud af saunaen lidt varmere og mere bevidste. Selv om forestillingens sprog er finsk og engelsk, forstås den uden sprogkundskaber.

Kom i god tid og medbring selv håndklæde, vandflaske og badetøj – der er omklædningsmulighed på stedet. Publikum sidder inde i saunaen sammen med performerne. Under forestillingen vil både publikum og performere bevæge sig ind og ud af saunaen.

Forestillingen indeholder høj varme, høje lyde og nøgenhed.

Max. 30 billetter pr. forestilling.

Medvirkende

Antti Pylväs, Tuomo Heikkinen, Janne Törmänen, Hannu Koivula, Raimo Juola-Hietaniemi, Jani Isokääntä, Matti Honkala, Petri Sirvïo, Jermi Tertsunen

Producent CuntsCollective

Komponist Petri Sirvïo

Instruktør Tone Haldrup Lorenzen

Medinstruktør Aris Papadopoulos

Producent Signe Sandvej

Producent Sigrid Aakvik

Producent Astrid Fadnes

Koncept Tone Haldrup Lorenzen

Foto Lise Johansson

Aldersgruppe fra 15 år



Priskategori 2
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere