Forestillinger

AMDI

AMDI
Thure Lindhardt instruerer BaggårdTeatrets anmelderroste forestilling, årets danske skuespil 2025, om folkeforføreren fra Ringe, der satte dybe spor i de mennesker, som fulgte ham.
onsdag den 28. oktober 2026 kl. 16.00
Jacob Gade Salen, Musikteatret

Salgsstart 2026 mandag den 4. maj - køb billet-links bliver aktive kl. 9.00.

I AMDI mødes virkelighed og fiktion, når fire mennesker på en scene fortæller en historie, der trækker tråde til det Danmark, vi kender, og det, vi husker. En fortælling om fællesskab, idealisme og magt.

Aksel vender hjem til sit gamle teater, som nu drives på moderne, individualistiske vilkår af datteren Eva. Hans sidste succes var en oldgræsk tragedie, og nu hvor han igen er nær kostumerne, vælder minderne frem. Om hans ven Mogens, der ansporede ham til at gå teatrets vej. Gennem Aksel genoplever vi tiden, hvor Den Rejsende Højskole ruller ud, og der drikkes hibiscus-te. Verdens største mølle bygges. Hønselort. Revolution!

Forestillingen, der er baseret på bogen ‘Amdi bliver til’ af Rune Skyum-Nielsen, blev nomineret som Årets danske skuespil 2025 og skuespiller Hans Henrik Clemensen blev kåret som Årets mandlige birolle af CPHCULTURE.

”AMDI handler om de store spørgsmål, som Tvind-bevægelsen og Amdi stiller, nemlig; Hvad er fællesskab? Hvad er sammenhold? Hvad er magt, og hvad er magtmisbrug? Kan vi være et fællesskab uden at nogen sætter dagsordenen, og de andre følger den? De dynamikker er lige så aktuelle i dag som for 50 år siden.” – Thure Lindhardt, Dramatiker & Instruktør

Anmeldelser

6 stjerner ”Forestillingen er en lille perle over hele linjen, teksten, instruktionen og de fire skuespillere – og så handler det om noget fra virkeligheden.” – Kulturkupeen

5 stjerner ”I den stærke, bevægende Amdi mødes drømme om fællesskab med kynisme” – IScene.dk

4 stjerner ”AMDI er en sejr for Thure Lindhardt både som dramatiker og iscenesætter, fordi den giver os et større og mere komplekst syn på AMDI og de mennesker, der ligeledes kom til at betale en høj pris for hans ideer.” – CPHCULTURE

Medvirkende

Lise Lauenblad, Hans Christian Schrøder, Lue Støvelbæk & Hans Henrik Clemensen

Stemmen Winnie Sonja Richter Instruktør & dramatiker Thure Lindhardt Dramatisk forlæg Dicte Houmøller Dramaturg Trine Wisbech Scenograf Sir Grand Lear Lyddesign & komponist Jesper Thestrup Lysdesign Jens Hansen/ Imagolux Producent BaggårdTeatret Foto Ard Jongsma

Aldersgruppe Fra 15 år



Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere