Forestillinger

Peter og elgen

Peter og elgen
Teater Grob og Teatret Svalegangen præsenterer en fraskilt nytårskomedie
tirsdag den 24. september 2013 kl. 19.30
Scenen, Musikteatret

Med Teater Grobs PETER OG ELGEN præsenterer århusianske Teatret Svalegangen en af dansk teaters fremmeste eksponenter for nyskrevet, vedkommende dramatik på turné rundt i landet. Teater Grob har gjort det til sit varemærke at tage livtag med emner, som afspejler vores samtid, blandt andet med forestillinger som ”Hjem kære hjem”, ”En plads i mit hjerte” og senest ”Børn er dumme”.

 

En fraskilt nytårskomedie
Peter og Camilla er gået fra hinanden for tre måneder siden. Deres fælles datter Astrid bor hos sin far og sammen har de holdt jul i hytten i Sverige. I aften er det nytårsaften og Peter har sat Camilla i stævne, for måske kan hun stadig vindes tilbage, men som aftenen skrider frem ankommer også andre gæster og tingene går ikke lige som Peter havde forventet og midt i det hele står Astrid…

PETER OG ELGEN er en bittersød komedie om skilsmisse og kuldsejlet selvværd, børn og voksne, ubrydelige venskaber og en mands desperate kamp for at genvinde det, han har tabt. For hvad er det, vi egentlig giver videre til vores børn, når kærligheden brister? Hvem betaler prisen? Og hvor blinde bliver vi, når angsten for ensomheden tager over?

Reumertvinder
PETER OG ELGEN spillede i januar 2012 på Teater Grob og blev rost af anmelderne. Ved årets Reumert uddeling modtog Thomas Levin en Reumert som Årets Dramatiker og Lise Lauenblad modtog en talentpris for sin rolle som den litteraturstuderende Katrine, der har en stor appetit på livet – og Peter.

Troels Lyby spiller hovedrollen som Peter, mens Sarah Boberg spiller rollen som ekskonen Camilla, hvis tålmodighed igen og igen sættes på prøve.

Medvirkende
Troels Lyby, Sarah Boberg, Niels-Martin Eriksen, Lise Lauenblad og Laura Kruse

Dramatiker: Thomas Levin
Iscenesættelse: Louise Friedberg
Scenografi: Allan Frausing

Priskategori 3
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere