Forestillinger

GRÆNSELØST – TEATER TIL TEENAGERE

GRÆNSELØST – TEATER TIL TEENAGERE
I MÆRKVÆRKs ungdomsforestilling har grænseoverskridende adfærd hovedrollen i ønsket om at give unge mod på at sætte grænser og lyst til at tage de svære samtaler, der kan følge af at sætte dem.
torsdag den 2. oktober 2025 kl. 19.30
Jacob Gade Salen, Musikteatret

Bemærk at gratis skoleforestillinger er tilbudt elever i Vejle Kommunes folkeskoler.

Nogen råber. De skal skynde sig. Pelle og Alice skal løbe om kap. Hvis Alice vinder, skal Pelle gå ud af klassen. Hvis Pelle vinder, bliver han. De står ved startlinjen. Alle holder vejret. Så lyder Elias’ stemme: ’3, 2, 1'. Det er sommer. Solen skinner. På ’NU’ løber de.

Det er fem år siden. Efter det har Alice og Elias hængt sammen. Hinandens bedste venner. Nu er det 9. klasse med fuld fart, fællesskab, fester og forårsforelskelser. Men langsomt kommer spørgsmålet, om hvad der egentlig skete dengang, snigende.

I GRÆNSELØST hvirvler skuespillerne det unge publikum ind i forskellige historier, hvor det at sætte grænser og grænseoverskridende adfærd spiller hovedrollen. Historierne om hvor svært det kan være at mærke en grænse, sige fra, når nogen overskrider den, og om situationer, hvor man først ser grænsen på den anden side.

Anmeldelser               

“I en tid, hvor meget handler om de overskredne grænser, der skal efterforskes politimæssigt og dømmes retligt, er det velgørende, at MÆRKVÆRK husker os på, at der også er usynlige hverdagsgrænser, der let bliver overskredet både hos os selv og de andre, fordi vi er utrænede i at mærke efter, hvor de går.” – Me Lund, teateravisen.dk

“[…] alting lykkes” – Michael Svennevig, Ørkendrømme.

“Grænseløst vil kunne spejle unge fra Skagen til Gedser.” – Steen Blendstrup, POV International


Medvirkende

Anne Gry Henningsen, Morten Klode

Producent MÆRKVÆRK

Dramatiker, forfatter Lin Melkane & Josephine Eusebius

Scenograf Siggi Óli Pálmason

Instruktør Mikkel Løvenholt Reenberg

Produktionsleder Karen Zenia Hal Hermansen

Foto Robin Hart / PR MÆRKVÆRK

Aldersgruppe fra 13 år



Priskategori 1
Løssalg
Børn & unge
- priserne er med alt incl.
BIlletsalg - Vejle Musikteater
Vejle Musikteaters fysiske billetsalg er åbent hver fredag fra kl. 15-18 og fra en time før forestillingerne.

Billetsalgstelefonen
Telefon 7943 2030
Mandag - torsdag 14.00 - 16.00
Fredag 13.00 - 15.00
TeaterVejle
Vejle Musikteater
Vedelsgade 25
7100 Vejle
Send e-mail
luk Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere